Kunde- og løsningsorienteret service
Forhandlersalg
DS Stålprofils brede og varierede produktprogram forhandles i Danmark via landets mange tømmerhandlere, der gerne bistår med råd og vejledning.
Forhandlerne forestår levering af leverancer, der sælges som løse plader og tilbehør. DS Stålprofil bistår imidlertid gerne ved totalleverancer og vor Projektservice yder en udstrakt service i hele byggeperioden. I den forbindelse kan levering aftales direkte fra DS Stålprofil til byggeplads.
Kompetent projektservice
DS Stålprofil yder en udstrakt service allerede fra starten af projektet. Når der er tale om komplekse eller individuelle løsninger med særlige byggetekniske krav, står vores kompetente medarbejdere altid klar med teknisk bistand og viden. Kompetencen består i hjælp før, under og efter etableringen af et byggeri – både ved renoveringsopgaver og nybyggeri. Den tekniske bistand knytter sig til viden om produkternes anvendelse med hensyn til statiske beregninger, detaljetegninger og montageplaner. Projektservice fra DS Stålprofil gør sig således gældende under hele leverancen.
Pakkeløsninger gør det effektivt
DS Stålprofil gør arbejdet med tag- og facadematerialerne til en let byggeopgave. Når det er relevant, udarbejder DS Projektservice en Pakkeliste, hvor montageplaner angiver den nøjagtige placering af alle materialer. Alle materialer er nummererede i specifikationen, og nummeret gengives på montageplaner og detaljetegninger. Pakkeløsningen gør byggeprojektet ekstra sikkert og sparer kostbar montagetid på byggepladsen. En pakkeliste består af:
- Indholdsfortegnelse
- Kort projektbeskrivelse
- Statiske beregninger og specifikationer
- Detaljetegninger
- Montageplan