DS Flexhals ukronede danmarksmester i BREEAM®


Med sin insider-ekspertise, analytiske skarphed og motivation for at arbejde med bæredygtighed spiller Saúl Díez Lozano en central rolle i opnåelsen af Prinsessens BREEAM® Excellent-certificering.

 

Fra Personalemagasinet EKKO nr. 01, 2024
Tekst: Mathilde Haugstrup From Andersen
Foto: Annemarie (Fie) Baumann

Det lå ikke umiddelbart i kortene for bioteknologi-ingeniøren fra Mexico at skulle arbejde med byggeri. Men i dag er Saúl Diez Lozano entrepriseleder i DS Flexhal og arbejder til dagligt med de byggestandarder inden for bæredygtighed, som vores kunder nu mere end nogensinde efterspørger.

Interessen for bæredygtighed fremspirede i Saúls tid som nyuddannet ingeniør, og det var under hans specialisering i selvsamme, at han blev introduceret til byggebranchen og bæredygtighedsstandarderne DGNB og BREEAM®, som han i dag beskæftiger sig med.

 

Prinsessen er afleveret

I begyndelsen af marts kunne projektleder Jeppe Ramskov Jeppesen og resten af teamet i DS Flexhal aflevere Prinsessen. Logistikbyggeriet for Taulov Dry Port har fået sit navn efter sin placering i Prinsessens Kvarter i Fredericia.
DS Flexhal sigter med byggeriet efter en BREEAM Excellent-certificering. Men blot fordi projektet er af¬leveret, betyder det ikke, at Saúls arbejde med certificeringen er forbi.

Certificeringsprocessen rækker nemlig et stykke ind i fremtiden. Næste skridt er, at den endelige dokumentation og de sidste beregninger skal samles i en større rapport, før den om et par måneder kan sendes afsted til BRE til godkendelse.

Mens DGNB er den mest normale målestok for bæredygtighed i forbindelse med byggerier i Danmark og Skandinavien, er BREEAM® en britisk certificering, som i højere grad bruges på internationalt niveau. Certificeringen ejes af firmaet BRE, som har hovedkontor i Storbritannien. En verden, som Saúl kender indefra og ud fra sit tidligere job hos virksomheden. Netop derfor og i kombination med hans passion for bæredygtighed, er han ekspert i, hvad det kræver for at få en BREEAM®-certificering i hus.

 

En vigtig rolle fra start til slut

Saúl er med i DGNB- og BREEAM®-projekterne fra projektering til udførsel. Han beskriver sin egen rolle som en form for facilitator. Det vigtigste for ham er at kunne hjælpe, rådgive og svare på kollegaers spørgsmål, og det er hans opgave, lige fra tilbuddet lander hos DS Flexhal, til dokumen-tationen skal sendes afsted til BRE.

Saúl sætter stor pris på samarbejdet mellem alle dem, der er involveret i byggerierne, og især udførselsfasen af et projekt er for Saúl spændende, fordi han her befinder sig meget på byggepladsen. Vidensdeling er hans spids¬kompetence, og det betyder meget for ham, at kunne dele sin faglighed og erfaring med både entreprenører og underentreprenører.

”Det, der er fedt ved udførselsfasen, er, at se hvordan bygningerne bliver til virkelighed og hvor stærkt, det går. Samtidigt er det jo under projekteringen, at man lægger hele fundamentet for et projekt. Så den del er også rigtigt vigtig,” fortæller entrepriselederen.

Siden januar 2023 har Saúl været en del af byggeprojektet i Prinsessens Kvarter i Fredericia og den forventede BREEAM®-certificering.

 

”På et tidspunkt så min kæreste et jobopslag fra DS Flexhal, hvor de nævnte BREEAM, og det vækkede min ­opmærksomhed. Det hverken var eller er særligt almindeligt at bygge med BREEAM i Danmark. Jeg tænkte: Hér er en god mulighed for at få et job, hvor jeg kan møde og få nogle kolleger i stedet for at sidde derhjemme.”

 

Fra Mexico City til Sønder Onsild

Saúl Díez Lozano og hans kæreste bor i landsbyen Sønder Onsild, som ligger sydvest for Hobro og kun en kort køretur fra kontoret hos DS Flexhal. Mens hans kæreste er aalborgenser, er Saúl selv opvokset i en by af en lidt anden størrelsesorden. Han er oprindeligt fra Mexico City, hvor han frem til 2013 læste til ingeniør i bioteknologi. Herfra flyttede han til Storbritannien og på universitet i Leeds læste han en kandidatuddannelse i bæredygtighed. Det var også her, at interessen for byggebranchen og dermed BREEAM® opstod. Bæredygtighedsstudiet førte Saúl ind i byggeverdenen, og i fem år arbejdede han hos BRE, som auditor.

I forbindelse med Storbritanniens brud med EU, rykkede han og hans kæreste fra Leeds til det nordjyske. Her arbejdede Saúl som bæredyg¬tighedskonsulent og i strid med hans glæde ved at samarbejde med forskellige mennesker, arbejdede han udelukkende fra sit hjemmekontor. Det var indtil, at han i 2023 fik job hos DS Flexhal.

”På et tidspunkt så min kæreste et jobopslag fra DS Flexhal, hvor de nævnte BREEAM®, og det vækkede min opmærksomhed. Det hverken var eller er særligt almindeligt at bygge med BRE¬EAM i Danmark. Jeg tænkte: Hér er en god mulighed for at få et job, hvor jeg kan møde og få nogle kolleger i stedet for at sidde derhjemme,” fortæller Saúl. Med et skævt smil tilføjer han: ”Og så fik jeg jo jobbet.”

 

Flexhals hemmelige våben

Saúl blev ansat hos BRE i 2017, og sidenhen er virksomheden vokset stødt i takt med efter¬spørgslen på BREEAM®-certificeringen samt de skærpede krav fra EU angående bæredygtighedsdokumentation.

I BRE arbejdede Saúl med at manifestere de BREEAM®-certificeringer, som han i DS Flexhal samler doku¬mentation ind til og ansøger om. Han har på den måde siddet som modtager af de rapporter, som han nu er med til at sende ind.

”Først sad jeg som auditor, hvor jeg kiggede dokumentation igennem og bestemte, om det var korrekt eller ej. Dernæst lavede jeg konsulentarbejde og rådgav virksomheder og bygherrer, som gerne ville opnå certificeringen,” fortæller Saúl.

”Nu er jeg ansvarlig for rent faktisk at lave de tiltag og den dokumentation, der er nødvendig for at opnå BREEAM®-certificeringen,” tilføjer han.

Gennem sine forskellige positioner inden for BREEAM® har Saúl fået indblik i, hvor stor forskellen er mellem blot at godkende dokumentation og dét at skulle udføre og indsamle alle beregningerne bag. Og det er netop dén insider-viden, der gør Saúl til et vaskeægte supervåben for DS Flexhal.

 

Biodiversitet giver gode point

DS Flexhals logistikbyggeri for Taulov Dry Port i Fredericia skal certificeres med BREEAM®-Excellent – den næsthøjeste bæredygtighedscertificering på BREEAM-skalaen. En vigtig del af at opnå denne certificering er bygningens omgivelser og byggeriets indflydelse på disse. Der er f.eks. høje krav til, at man gør en påfaldende forskel for at støtte og forbedre biodiversiteten omkring byggeriet.

”Biodiversitet vægtes allerhøjest på pointregnskabet i BREEAM®. DS Flexhal har derfor også arbejdet med en biolog, som har kigget på byggeriets grund og anbefalet flere gode tiltag, som kan forbedre biodiversiteten på stedet,” fortæller Saúl.

Tiltagene indebærer bl.a. bevarelsen af så mange unge træer og busker som muligt. Hvis det alligevel har været nødvendigt at fælde disse, er de blevet gemt i bunker, som kan skabe levesteder til insekter, padder og små pattedyr.

 

”Biodiversitet vægtes allerhøjest på pointregnskabet i BREEAM. DS Flexhal har derfor også arbejdet med en biolog, som har kigget på byggeriets grund og anbefalet flere gode tiltag, som kan forbedre bio­diversiteten på stedet”.

 

Energieffektiv og fremtidssikret

En anden essentiel overvejelse i forbindelse med certificeringen er byggeriets energiforbrug. Ved at optimere en bygnings energieffektivitet kan man spare betydeligt på CO2-regnskabet. På Prinsessen er det ca. 35.000 kvadratmeter store tag derfor forberedt til anlæggelse af sol¬celler. I forbindelse med både arbejdsmiljø og energibesparelser er bygningens indeklima selvfølgelig også indtænkt.

”Ventilationssystemet er optimeret, og så er solglasset valgt med udgangspunkt i at fore¬bygge overophedning. Vi har også haft fokus på at tage kloge og sunde valg i forbindelse med de enkelte materialer som for eksempel lim, isolering, maling og fugemasser,” forklarer Saúl.

På projektet i Prinsessens Kvarter er der også lagt vægt på en fremtidssikret vandhåndte¬ringsstrategi, som tager højde for hyppigere nedbørsperioder i fremtiden.
Samtidig er det blevet prioriteret at bruge pro¬dukter, som er dækket af miljøledelsessyste¬mer såsom ISO14001 og BES6001, mens alt træ er FSC- eller PEFC-mærket.
Bygningens særegne, blå mineraluldspaneler er for eksempel dækket af BES6001-certificeringen, som markerer, at mineraluldspanelerne gennem hele produktionsprocessen tager hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer. Valget af præcis disse paneler giver derfor gode point til BREEAM®-beregningerne.

 

Det hårde arbejde begynder nu

Saúl glæder sig til at fortsætte arbejdet med Prinsessen og få BREEAM®-certificeringen i hus. Det kan tage mange måneder, efter et projekt bliver afleveret, før al dokumentationen til certificeringen er indsamlet.
”Det er en lang proces, og der er selvfølgelig også nogle udfordringer undervejs. BREEAM®’s manual er international, og det vil sige, at den ikke er tilpasset til, hvordan tin¬gene fungerer i Danmark. Det er ikke altid, at vi kan løse ting helt på den måde, som der står i manualen, selvom vi får det samme resultat, og på det punkt kan BRE godt være lidt firkantede,” forklarer Saúl.

Når BRE giver svar tilbage på det indsendte materiale, skal der med høj sandsynlighed laves forskellige rettelser eller indsamles ny dokumentation. Saúls arbejde med projektet pågår derfor lidt endnu, og han er glad for fortsat at skulle tilbringe tid på byggepladsen sammen med sine kolleger.

”Teamet på Prinsessen har været virkelig været godt. Især når man tænker på, at mange af dem, inklusive underentreprenø¬rerne, aldrig har arbejdet med BREEAM® før. Det er altid en udfordring at skulle arbejde på en ny måde, men folk har været rigtigt gode til at samarbejde og hjælpes ad,” fortæller han.

 

Entrepriseleder Saúl Díez Lozano og projektdirektør Jeppe Ramskov Jeppesen i aktion på Prinsessen. (Foto: DS Flexhal).

 

Endnu en certificering på vej

Foråret er fortsat travlt for entrepriselederen. Der er nemlig andre certificeringer, der skal opnås og derfor mere dokumentation, der skal indsamles. Saúl arbejder blandt andet også på DS Flexhals logistikbyggeri for T. Hansen i Middelfart.
I februar tog DS Flexhal første spadestik på T. Hansens 68.708 kvadratmeter store lager- og administrationsbygning. Det er, ligesom på Prinsessen i Fredericia, projektdirektør Jeppe Ramskov Jeppesen der står i spidsen for projektet. Han, Saúl og resten af teamet i DS Flexhal sigter efter at få byggeriet certificeret med DGNB Sølv.

På dette byggeri skal især solcelleanlæg spille en rolle i DGNB-certificeringen, hvor Saúl skal sørge for dokumentation fra projektets start til aflevering. Samtidigt sidder han med sin vigtige ekspertise i koncernens bære¬dygtighedsgruppe, hvor der arbejdes på en mere tydelig, strategisk linje i forhold til DS Gruppens kontinuerlige arbejde med bæredygtighed.

 

Saúl er udover sit arbejde på byggepladsen aktiv i koncernens bæredygtighedsgruppe. Saúls systematiske sans og erfaring med dokumentation er en vigtig del af bæredygtighedsgruppens fremtidige arbejde med klimaregnskab og ESG-rapportering. I 2023 deltog han på vegne af teamet desuden i GOLDBECKs Sustainability Challenge med et forslag til et system, hvor solceller og grønt tag kombineres. Idéen gik videre blandt de ca. 1.088 andre og nåede til anden runde af konkurrencen.

Læs også...

Sponsorshipstrategi gør en positiv forskel

DS Gruppen vil øge unges mentale sundhed og trivsel gennem strategisk, valgte sponsorater...

Læs artiklen

Udviklingen er fuldkommen vanvittig

Det piner direktøren for DS Flexhal, Anette Storm, at den grønne omstilling i byggeriet modarbejdes af ordninger og love...

Læs artiklen

Information om pressemateriale:

Tina Woods

Marketingchef

Mobil: +45 96 57 60 71
Email: two@ds-gruppen.dk

Skriv en besked

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies