Hun har i virkeligheden slet ikke tid. Hun er på vej til et møde på en af landets største byggepladser vest for Horsens, hvor DS Flexhal er igang med at opføre et af Europas største logistikcentre. Men adspurgt om udviklingen i dansk byggeri de seneste år og et øget forbrug af materialer - i en tid med fromme, grønne ønsker - tager hun sig tiden. 
Talestrømmen er som efternavnet. Anette Storm er en kvinde med noget på hjerte. Og hun er frustreret over, at have forsøgt at gøre opmærksom på en skidt udvikling i byggeriet længe. Uden at blive hørt.

”Vi er mange, der længe har påtalt de aktuelle uhensigtsmæssigheder uden at blive hørt. Nu skal det være”, siger Anette Storm, direktør i DS Flexhal, der er en del af DS Gruppen - en af Nordens førende koncerner inden for byggerier i stål og beton.

Direktøren har med ”stor interesse” fulgt med i Licitationen - Byggeriets Dagblads artikelserien om øget forbrug af ressourcer i dansk byggeri, der ifølge kilderne er kommet med en øget livrem og seler-tankegang efter indførelsen af certificeringsordningen for statik, samt en ophøjelse af vejledningen ”DS/INF 1990” til de facto lovgivning.
Nu er tiden kommet til at kigge på byggeriet af lager- og logistikbygninger, mener Anette Storm.

”I forhold til konsekvensklasser er det noget af det mest simple byggeri, vi overhovedet har i Danmark, og vi har aldrig oplevet alvorlige svigt på området. Men det er fuldkommen vanvittigt, det der er foregået de seneste år”, siger hun.

Hvori består det vanvittige?

”Det piner mig, at vi i en tid, hvor den helt store udfordring er en grøn omstilling af byggeriet, så skaber vi ordninger og love, der modarbejder denne omstilling og handicapper os i forhold til landene omkring os som eksempelvis Sverige. Det piner mig helt grundlæggende, at vi hælder mere materiale i vores byggerier end nødvendigt”, siger Anette Storm.

Få blev til fem

Ét af de første - og ifølge Anette Storm stadig største - benspænd for en bæredygtig udvikling i byggeriet, var den revidering af ”DS/INF 1990”, som kom i 2018. I den blev ”få personer” pludselig defineret som ”op til fem personer”. Samtidig blev INF’en - der reelt bør være en vejledning - ophøjet til de facto lov.

”Det lyder måske ikke som en stor ændring, men når sikkerheds- og dermed konstruktionsklassen på en lager- eller logistikhal på måske flere tusinde kvadratmeter pludselig skal defineres så skarpt på antal mennesker, så har det vidtrækkende konsekvenser”, siger Anette Storm og hiver et eksempel frem:
En koncertsal med plads til +150 personer men med et spænd på mindre end 12 meter kan bygges i CC2/KK2, mens en lagerhal med eksempelvis tilhørende pakkelinje med +150 personer men et spænd større end 0 meter skal bygges i CC3+/KK4.

”Det giver jo ingen mening. Jeg ved i hvert fald godt, hvilken af de to bygninger, jeg vurderer højst sikkerhedsmæssigt”, siger Anette Storm:

”I den ene kender personalet området og arbejder der hver dag, og er måske op til 10.000 kvm. I en koncertsal kommer folk ikke helt så ofte, og kender dermed ikke bygningen, arealet er mindre og det vil være mere forvirrende at komme ud af bygningen. Og det helt paradoksale er, at der aldrig er gået noget galt i lager- og logistikbygninger”.

I en artikel i Licitationen har Bent Feddersen, der er formand i udvalget for ”DS/INF 1990”, forklaret, at udvalget hele tiden er klar til at diskutere den. Han og udvalget har da også lyttet til kritikken fra blandt andet DS Flexhal og DSV, der sammen gik til udvalget, og i en senere revidering af INF’en er de fem personer, atter blevet ændret til ”få personer”.

”Det er blot ikke slået igennem i virkeligheden. De ”fem personer” hænger fast, så ”få” bliver stadig defineret som fem”, siger Anette Storm og fortsætter:

”I diskussionerne med Bent Feddersen fastholder han, at der ikke har været tale om en skærpelse af reglerne. Til det kan vi kun svare, at det er absolut ikke det, vi oplever ude i virkeligheden”.

Til Licitationen har Bent Feddersen anslået, at merforbruget af ressourcer ved at gå én konsekvensklasse op er på cirka 4-5 procent. Et tal, der er blevet modsagt af flere kilder i branchen. Hos DS Flexhal anslår man forsigtigt, at merforbruger er på mere end 15 procent.
DS Flexhal og Anette Storm har ad flere omgange henvendt sig til DI Byggeri for at få en ændring af ”DS/INF 1990” på dagsordenen i byggeriets top.

”Hver gang får jeg et høfligt svar om, at de vil vende tilbage. Det er blot aldrig sket”, forklarer hun.

Et kørekort uden klip

At man på trods af, at ”DS/INF 1990” blev ændret tilbage til få alligevel hænger fast i den konservative fortolkning og husker de fem, skyldes ifølge Anette Storm det tab af sund fornuft og ekstra livrem og seler, der er kommet ind i branchen med certificeringsordningen, og som mange andre i branchen har beskrevet i Licitationen.

”Jeg vil gerne pointere, at det handler ikke om kontrollen. Vi har det rigtigt godt med at blive kontrolleret, så kritikken handler ikke om det, selvom det ofte er det branchen bliver skudt i skoene”, siger Anette Storm.

”Det handler alene om, at den ingeniørmæssige vurdering, evnen til at fortolke efter den givne virkelighed, træffe det rigtige valg via komparativ analyse, den sunde fornuft, som andre også har sagt, er forsvundet fra byggeriet”.

DS Flexhal har to certificerede statikere i huset, og Anette Storm oplever på nært hold den mistillid, der er forbundet med ordningen.

”De er blevet udstyret med et kørekort reelt uden klip, men færdselsreglerne er fuldkommen uigennemsigtige og stritter flere i forskellige retninger. Hvordan skal man så gebærde sig i trafikken? Jeg har selv prøvet at have et klip i kørekortet, så letter man altså foden fra speederen, og den samme forsigtighed har ramt byggeriet”, siger hun. 

Kritikken går alene på ordningen og ikke på de certificerede, fastslår Anette Storm:

”Jeg har nærmest ondt af de certificerede, og jeg synes, at det er dybt tåbeligt, at vi skal bruge nogle af landets dygtigste statikere til at sidde og og tjekke dokumentation fra andre statikere på lager- og logistikhaller. Der er mangel på KK3 og KK4 statikere og vi må da kunne bruge deres evner bedre”, spørger hun retorisk.

Hendes egne evner kunne også bruges bedre end eksempelvis at være så dybt nede i materien og diskussionen om ”DS/INF 1990”

”Det siger noget om omfanget af problematikken, at jeg som direktør skal have detailviden om en DS/INF”, siger Anette Storm og forklarer:

”Det hele startede med en af vores statikeres frustrationer. Det, at han var frataget muligheden for en ingeniørmæssig vurdering og den mindste mulighed for fortolkning, og dermed skulle foretage de mest konservative valg hver gang, betød, at han dagligt måtte diskutere med omverdenen, da den sunde fornuft var blevet afløst af en rigid tabel over natten”.

Frustreret er hun selv over, at hun i lang tid har forsøgt at råbe op om en modsat rettet bevægelse i en tid, hvor ”bæredygtighed bør være i fokus og ikke skærpede regler, der ikke er sammenlignelige med vores nabolande, hvor kravene er væsentligt mindre på både statik og brand”, som hun har skrevet i opslag på LinkedIn.
Anette Storm håber dog, at branchen og særligt de store organisationer er klar til at tage kampen op nu, hvor der er kommet større fokus på de seneste års udvikling. 

”Vi skylder klimaet at komme tilbage til den sunde fornuft i stedet for bare at hælde flere og flere materialer i vores byggeri”, afslutter direktøren.

Artiklen med Anette Storm er en del af Licitationens afdækning af en stigende livrem og seler-mentalitet i byggeriet, øget materialeforbrug, hvor udviklingen qua klimakrise burde gå i den stik modsatte retning. Artikelserien ” Benspænd for bæredygtighed i byggeriet” har nu affødt at Anders Stouge, direktør i DI Byggeri inviterer til minikonference.